Slået op d.

Hvad er et traume?

Chok og traumer

Hvad er et traume?

Wikipedia beskriver det på følgende måde:

“Et traume eller trauma (fra græsk: τράυμα, trauma, “sår” eller “skade”) er den medicinske betegnelse for en skade på kroppen (et fysisk traume) eller psyken (psykisk traume). Uden for medicinsk sammenhæng benyttes betegnelsen “traume” stort set kun om psykiske skader.”

Hvornår er noget stort nok til, at blive kaldt et traume?

Traumer kan have mange mange udformninger og “størrelser”. Det er fuldstændig ligemeget om hele resten af verden mener, at den pågældende oplevelse er “lille” og “ubetydelig”.

Selv helt små “ubetydelige” ting kan sætte din krop i chok og foranledige et traume, som får stor betydning for dit liv. Det kan næsten være som at ‘være på det forkerte sted, det forkerte tidspunkt’.

Jeg har fx. oplevet en kvinde, som blev “dyttet af” voldsomt af, imens hun var på vej over gaden. Hun blev så forskrækket over denne handling, idét hun blot gik der og følte sig sikker og tryg. Hun gjorde intet forkert. Var ikke på vej skråt over gaden – udenfor fodgængerfeltet. Hun gik heller ikke overfor rødt.

Men een eller anden bilist mente tilsyneladende at han havde mere ret til at køre, end hun til at gå netop dér i det øjeblik.

Det han ikke vidste – og hvor skulle han i princippet også vide det fra? – var, at dén oplevelse forsatte kvinden i en chokreaktion, som ligesom låste sig fast i hendes krop.

Og hver gang hun hørte et lignende tryk i hornet på en bil, farede hun sammen. Reagerede med hjertebanken, koldsved og svedige håndflader.

Kroppen husker alt!

Hun talte ikke rigtigt med nogen om det. For hvem går osse til en terapeut og siger: “Jeg blev dyttet af!”??

Nej vel?

Men som tiden gik blev det værre og værre.

Nu behøvede det ikke engang være et af de der lange hårde dyt, men blot lyden af et bilhorn, som udløste den reaktion. Og langsomt men sikker gav kvinden en form for angst for at bevæge sig i trafikken.

Både i bil og til fods.

Og dermed var den “lillebitte” oplevelse blevet til et kæmpestort problem.

Jeg mødte kvinden i min klinik, da hun kom til behandling for sin angst. Hun vidste ikke rigtigt hvornår den var startet og hvad der var årsagen, men da kroppens hukommelse ofte er stærkere end sindets, så fik vi os pejlet ind på det ved at følge den kropslige fornemmelse.

Og efter blot en traume behandling slap chokket kroppen og ændrede hendes liv.

Er det så sådan en mirakelkur?

Nej, det er det ikke.

Det er en behandling, som går ind og ændrer den fysiologiske reaktion på en kognition [tankeproces]. I rigtig mange tilfælde kan det være nok i sig selv. Men nogle gange vil der være behov for opfølgende behandlinger. Ikke nødvendigvis traumebehandlinger. Men behandlinger med fokus på kroppen. For at slippe den stress, som har påvirket dine muskler, sener og hele din fysiologi.