Hvem er jeg?

Camilla Elfving

Min niche er den psyko-fysiske smerte. Man skal gøre det man er allerbedst til. Derfor har jeg specialiseret mig i at hjælpe dig der har problemer dér hvor kroppen og sindet hænger sammen! Mit redskab hedder Rapid Transformational Therapy (kort: RTT) Som er en prisvindende hybrid terapiform udviklet i England af den fantastiske Marisa Peer. RTT kan dét som ingen anden behandlingsmetode - eller terapiform kan. RTT finder ind til årsagen - ændrer betydningen - og sætter dig fri på kun 1-3 sessioner.

Mere i dybde om mig

Jeg har levet et langt liv – fyldt med alle mulige oplevelser. På godt og ondt. Hvem har ikke det?

Hvad de færreste ved er, at jeg omkring årtusindskiftet mistede livet et kort øjeblik – i en voldsom trafikulykke på en øde bjergvej i de schweiziske alper.

Heldigvis kørte der en årvågen mand, som kendte sin førstehjælp bag os – og han fik igen mit hjerte til at slå. Ellers havde jeg som sagt ikke været her til at skrive denne tekst idag.

En lang periode med genoptræning fulgte – og jeg fik det fysisk bedre og bedre.
Men traumet fra ulykken sad dybt i mig.

Også selvom jeg selv troede – og virkelig mente – at jeg var kommet fra det uden særlige mén.

Jeg blev fx bange for selv at køre på de snørklede bjergveje. Hvilket måske lyder til, at være nemt nok at slippe for. Når nu man er en helt jævn dansker fra Kronjyllands hovedstad Randers.

Men når nu man bor dér midt i de dersens alper. Så er det faktisk et ret stort problem. For offentlige transportmidler er ikke det der præger bybilledet mest. Og da slet ikke i en lind strøm…

Jeg brugte enormt lang tid på, at komme mig over den oplevelse.

Har prøvet alt muligt forskelligt. Men intet hjalp.

Først da jeg under mit studie i psykomotorik fik koblet kroppen og sindet sammen. SÅ skete der noget.

Jeg fandt ud af, at den dybe skræk jeg oplevede – var en kropslig følelse.
Jeg fandt ud af, at den smerte jeg indimellem havde i ryggen efter ulykken forsvandt af sig selv, da jeg fik åbnet op for den indre kasse med minder og hukommelsesbilleder jeg havde fra ulykken.

Det var bogstaveligt talt en øjenåbner. Og selvom rejsen var lang, så har den været det hele værd.

Men ikke alle har jo hverken tid, mulighed eller lyst til, at tage en bachelor blot for at få det bedre mentalt,

Det har fået mig til, at koge den lange rejse ned til en hurtig tur for dig. Så du ikke blot sparer tiden. Men du sparer penge – du sparer energi og du sparer den krævende opgave det kan være, at skulle tale om dine egne skeletter i skabet – om og om igen.

For hos mig er det faktisk ikke nødvendigt.

Du må selvfølgelig gerne – og dem der kender mig véd, at jeg da ikke plejer at være den småt-talende type.
Men der er en stor forskel på, om vi taler om vejret, griner af en sjov bemærkning eller om du skal have trævlet hele dit liv op – og krænge dit inderste ud. Noget som du måske ikke engang har gjort til dine nærmeste.

Sådan har jeg det da selv.Hvilket betyder at mine forældre faktisk ikke engang har fået dét der med hjertestoppet at vide før nu. Undskyld mor og far – hvis I bliver chokerede over at læse det her!

Min skæbne har ført til en stor viden om – og skarp forståelse af – den psykofysiske sammenhæng i et menneskes liv.
Derfor arbejder jeg målrettet med den mentale smerte, som ofte manifesteres i den fysiske krop.
Hvad enten det er som kropsligt ubehag, handlingslammelse, smerter eller andet.

Alle mine “specialer” omhandler noget jeg selv har været igennem i mit liv.

Jeg har fx. alle mine dage været fuldstændig skrækslagen over at skulle til en (især mundtlig) eksamen. Også selvom det sådan set altid er gået nogenlunde godt. Ja ofte endda vanvittigt godt. Så har skrækken haft fat i min krop. Den har klemt brystkassen sammen på mig – så jeg følte jeg skulle kvæles. Givet kvalme, galopperende hjerteslag, søvnmangel og kæber der var så spændte, at jeg knapt kunne tygge  min mad. Hvilket også har haft store konsekvenser for mine tænder, som er blevet enormt ødelagte af det konstante slid.

Det førte så videre til en voldsom tandlægeskræk – som jeg også har brugt lang tid på, at komme mig over. Hvilket dog med mine egne metoder har været en stor succesoplevelse.

Nå, men som du nok har regnet ud – så flyttede jeg jo så også fra Schweiz på et tidspunkt. Men jeg havde da lige fået mig 3 unger inden. Og 11 dage efter den sidste blev født, lykkedes det verdens største klodsmajor (aka MIG) at skvatte med det her lille væsen i en bæresele. Jeg tager fra med begge arme, for ikke at kvase den lille mand med min post-graviditets overvægtige krop – og brækker begge arme! En MEGET upraktisk ting, kan jeg godt røbe. Især med en nyfødt, en to-årig og en fire-årig i huset. Men med en stærk vilje (stædighed) og en status som hjemmegående Hausfrau kan det lade sig gøre.

Dog ikke uden mén. Og her kommer vi så både tilbage til traumet – og til de kroniske smerter, som jeg kom til at stifte bekendtskab med. Smerter som blev værre og værre og som til sidst endte med at fælde mig psykisk. For en stund.

Jeg blev nemlig ved med, at døje med smerter i min venstre arm. Og hverken det schweiziske – eller sidenhen det danske sundhedssystem var åbenbart i stand til, at lytte til hvad jeg sagde.

Så jeg endte med at lide i omkring 4 år – indtil man opdagede at jeg rent faktisk HAVDE ret.

Der VAR en årsag til smerterne. Jeg havde smadret min arm, hvilket tilsyneladende havde været svært at se på røntgenbilleder, scanninger og fanden og hans pumpestok.

Men for at gøre en helt åndssvag lang historie kort, så havnede jeg til sidst hos en ekspert på Århus Universitetshospital, som så fixede min arm. MEN…..

Nu behøvede jeg pludselig ikke længere at være stærk mere. Jeg havde fået oprejsning. Jeg var ikke hypokonder. Jeg havde nu tilladelse til, at have haft ondt. Så jeg røg ned med fynd og klem den dag. BUM!

Fra at have været en aktiv studerende mor til 3 med studiejob ved siden af – til en grædende klump ingenting – i fosterstilling på sofaen. Ude af stand til, at gøre noget som helst. I et halvt år!

Ikke mindst pga den kæmpestore vinkelgips jeg havde på min arm efter operationen!

Det var hårdt. Men jeg var jo alligevel dødpriviligeret. Havde jo hjælpen lige ved hånden i kraft af mine psykomotorik-medstuderende. Og det betød at jeg efter det halve år kunne vende tilbage til mit studie og familieliv på fuld tid.

Noget jeg ser som værende usandsynlig havde jeg ikke fået behandling for både krop og sind.

Efterfølgende har jeg så uddannet mig videre som akupunktør – men det gjorde mig aldrig sådan rigtigt lykkelig.

Det der med kun lige at kradse i lakken – istedet for at komme helt i dybden – det var ikke lige mig. Så derfor bestemte jeg mig for at blive Rapid Transformational Terapeut.

Noget jeg skulle have gjort for længe siden – men bagklogskabens lys er jo altid ulideligt klart.
RTT er det mest effektive terapeutiske værktøj i verden, hvilket betyder endnu hurtigere resultater end dem jeg selv oplevede.

Jeg er inspireret af læger, videnskabsmænd og virkelig dygtige terapeuter, som har skabt nogle bemærkelsesværdige resultater igennem tiderne.

Hvis du er blevet nysgerrig på at høre mere om RTT (Rapid Transformational Therapy) så kontakt mig endelig.

Med venlig hilsen

Camilla Elfving

Indehaver PAINTAKERS