Slået op d.

Er du en über-pleaser?

“Jeg har lært, at FÅR JEG IKKE DÆKKET MINE EGNE BEHOV,
har jeg heller ikke overskud til at dække andres.‟
siger sangerinden Szhirley i et interview i den nyeste udgave af Magasinet Liv.
Og GUD HVOR HAR HUN RET!
For hvis du hele tiden står bagerst i køen, når der skal deles forkælelser ud, når du pleaser alle andre før dig selv (og så er for udmattet til at få gjort noget ved det, når det endeligt er dit kø-nr. der trækkes) – Så er du igang med at mutere til et klassisk eksemplar af Über-Pleaserne.
En af dem der får for lidt søvn fordi du lige skal gennemgå alle listerne i hovedet om natten, for at være sikker på, at alt er perfekt.
En af dem, hvis børn er fuldstændigt fejlfrit farveafstemt klædt på til enhver lejlighed, imens du udskyder shoppingen til dig selv på ubestemt tid.
En af dem, hvis hjem ligner en inspirationsside i BoligLIV og som altid er klar til, at tage imod gæster og traktere et majestætisk traktement – sådan ‘vupti- ud af ærmet’ – agtigt.
Men indeni har du allermest lyst til, at rulle dig sammen i fosterstilling på sofaen og blive liggende dér på ubestemt tid.
Misforstå mig nu ikke.
Der er ikke noget galt med at være en pleaser. Heller ikke en super-duper-über-pleaser. Så længe du også husker at stille dig selv forrest i køen indimellem.

Når du husker at gøre det DU har lyst til, istedet for alt det du tænker alle andre har lyst til, så gør du nemlig kun dig selv en bjørnetjeneste.

Og nu skal jeg fortælle dig hvorfor:

  1. Du bliver ked af det indeni – og dit selvværd får et hak i tuden hver eneste gang du sætter dig selv til side.
  2. Du kommer – ubevidst – til at lære dine børn det samme handlemønster. Og det er jo i virkeligheden det stik modsatte af, hvad du egentligt ønsker for dem. Har jeg ret??
  3. Du sender forkerte signaler om hvad der gør dig lykkelig. Så når folk gerne vil glæde dig, så gør de det på den måde de har set dig gøre det. For de kender i bund og grund ikke dine ønsker og behov.
  4. Du bliver stresset – og måske endda deprimeret.
  5. Du bliver SÅ fokuseret på andres behov, at du bliver dårligere og dårligere til at sætte grænser. 
    Det kan betyde, at du kommer til at lade andre overtræde dine grænser gang på gang (og endda selv overtræder dine egne), men også at du får mere og mere svært ved at mærke dig selv. Hvilket kun gør det hele værre.

 

“Hvad så med dig selv?”

Sidder du så måske og tænker.
Og det er helt berettiget.

For jo… gu fa’en er jeg en pleaser. Jeg har osse været en über-über-pleaser af en anden verden. Men jeg havde det ad H til.

Jeg visnede simpelthen bare. Ganske langsomt. Men stensikkert.

Indtil den dag hvor jeg besluttede, at nu ville jeg ikke længere gøre alt det jeg troede andre ville have jeg skulle gøre.

Nu ville jeg gøre det som jeg vidste, at JEG havde behov for først. Og så nulre om alle de andre bagefter.

Og ved du hvad? DET FØLTES HELT VILDT DEJLIGT!

Ja, altså ikke sådan lige den allerførste dag.

 Det er nemlig ret svært at træde ud af den rolle, når nu man har brugt det meste af sit liv på at tilpasse og finpudse den, til UG med kryds og slange.
 Men jeg kunne jo mærke hvordan jeg voksede som menneske.

Jeg fik pludselig PLADS. En stemme. Og en berettigelse.

 Og dét var en helt fantastisk følelse!

Så nu gør jeg det der passer mig. (Ja ja… alt med måde ikke?! 😉 )

 Jeg er f.eks begyndt at gå med smykker igen.
Jeg har ganske simpelt lagt smykkerne på skrin i en 12 års tid.

Fordi jeg har giftet mig med en mand, som ikke er vild med smykker og derfor altid har sagt, at det kunne han ikke lide.

 Men det kunne jeg jo.

Så selvom han da vist aldrig har sagt direkte, at jeg ikke måtte gå med smykker, så pleasede jeg ham og lod være.

 Jeg er begyndt at mødes mere med veninder og gå i byen alene.
Fordi min mand ofte hellere vil være hjemme og samle energi, end at være sammen med andre.

Men jeg elsker at være sammen med mennesker. Det får jeg energi af.

 Jeg er osse begyndt at købe tøj til mig selv!!! (Jeps. Du læste rigtigt!)
Godt nok ikke ret tit. Og heller ikke særligt overdådigt.

(For jeg er faktisk ikke særlig vild med at shoppe. Indkøbscentre kan bringe koldsveden frem i mig på et splitsekund.)

Men følelsen af, at svinge Dankortet og købe et eller andet lækkert, som ikke er i str. 146 er faktisk ret fed!
 Det handler jo ikke om at blive trodsig eller obsternasig. (Kender du det udtryk? Det er et fedt ord, synes jeg).

Men om at mærke efter hvad der gør DIG lykkelig.

 Og jeg er ret sikker på, at når du er glad og lykkelig indeni, så er din “smykkehadende mand” det nok osse.

(Det er jeg da ret sikker på, at min er. Jeg fik da et par fine øreringe i julegave af selvsamme mand forleden aften! 😀 )

SÅ HUSK LIGE DIG SELV FØRST, IKKE FISTER?!

Pleas’ dig selv. Gør dig selv glad og lykkelig og gå så ud og gør hele resten af verden lige så lykkelig.

Det har du fortjent!!!

PS. Imens jeg har skrevet dette indlæg – har jeg sendt manden i køkkenet for at lave aftensmad.

 

Jeg har nemlig både vasket tøj, lagt det sammen, leget strømpe-dating, købt ind og gjort badeværelset rent idag.

Så nu siger min indre Powerwoman, at det faktisk er OK at ligge her på sofaen med en brandvarm Chai Latte Vanilje i min yndlings-Bjørn Wiinblad-kop og det førnævnte eksemplar af Magasinet LIV imens manden kokkerer.
Og udover en dejlig mavefornemmelse fik jeg jo så også inspiration til, at skrive dette blogindlæg til dig.
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *